fredag den 22. juni 2007

Ekspeditionen er slut

Efter et halvt års eventyr er Canada Ekspeditionen nu vendt tilbage til Danmark og Århus. Men trofaste læsere har påpeget, at bloggen slutter en smule dramatisk med gangstere i gaden, så her er en mere blid afrunding. Det har været en fantastisk tid i Canada både med hensyn til studiet og de mange oplevelser, turen har budt på. Mette og jeg har taget cirka en million billeder. Her er kun plads til nogle få, men de skulle gerne give et godt indtryk af ekspeditionen:


Det lille ord "sne" sammenfatter ganske godt de første måneder i Montreal. Først kunne ingen forstå, hvor det blev af, men så kom det...


Heldigvis fik man jo selskab :)


Der var flere udflugter rundt omkring i Nordamerika, men turen til New York var toppen! Så var der også skituren og turen til Toronto.


Et af Montreals varemærker...


St. Patricks Day (+ weekend) var en værre røverhistorie!


En bagel med kaffe - endnu et varemærke!


Justin og Shaugn (tv) - Fine gutter!


Og til sidst blev det endda sommer...


Kan man ønske sig en bedre rooomie? Næppe! Pragtfuldt at være hjemme igen :)

tirsdag den 12. juni 2007

Gangstere i gaden!


Jeg laa og sov godt og trygt, da der pludselig blev raabt og skreget nede paa gaden. Det goer der jaevnligt, og klokken var lidt i tre, saa jeg blev liggende, men det blev ved, saa til sidst maatte jeg op og ud paa altanen for at se, hvad der var lods.
Og tak skal du have; nede paa gaden holdt ni politibiler omkring en stor hvid Ford firehjulstraekker (den roede pil), og to maend laa paa asfalten i haandjern! Snart var ogsaa pressen til stede med snurrende kameraer - drama, drama!!!
I dag var historien saa i nyhederne, hvor de sagde, at det var fire bandemedlemmer, der var blevet stoppet, og politiet havde fundet vaaben og stoffer i den hvide firehjulstraekker. Det er grove loejer!!!

mandag den 11. juni 2007

Sidste omgang

Efter fem en halv maaned i Montreal er det ved at vaere slut. Jeg er saa smaat begyndt at rydde op, smide ud og faa pakket sammen. Jeg ved, det er en kliche, men jeg glaeder mig godt nok til at sidde i et dansk koekken og spise rugbroed med makrel og leverpostej - uha det bliver godt!!!
Jeg naaede lige at faa Formel 1 Grand Prixet med, og det var lidt af en oplevelse. Jeg var for naerig til at betale for at komme ind og se selve loebet - 400 kr. for noget man ser bedre paa tv, nej tak - men der var ogsaa rigeligt at se paa udenfor. Det er faktisk imponerende, hvordan de kan faa en begivenhed, der grundlaeggende varer knap to timer soendag eftermiddag, til at straekke fire dage fra torsdag morgen til soendag aften. Men det kan de. Jeg har aldrig set saa mange mennesker i byen som loerdag aften. De var OVERALT, og der var fest OVERALT. Flere gader var spaeret af, saa barerne kunne flytte udendoers, hvor der ogsaa var flere gratis koncerter. Jeg skulle moedes med Tim og nogle han kender, men jeg fandt dem aldrig i maengden, saa jeg endte med at gaa rundt og se paa alt virakken og drikke en oel indimellem. Der kommer ca. 300.000 mennesker til byen, og de laegger i omegnen af 80 millioner dollars i loebet af weekenden, saa det er ikke saa maerkeligt, at de er glade for Formel 1 her i byen. Men nu da det er slut, er det ogsaa helt rart at kunne gaa paa gaden uden tusind mennesker omkrig en.

De bedste hilsner

Kristian

mandag den 4. juni 2007

Danmark markerer sig!

...Men ikke for det gode.
Den danske idraetsverden goer sig uheldigt bemaerket for tiden i en grad, saa der soendag var indtil flere artikler i min LOKALE avis - The Montreal Gazette - med danskere i spalterne.


Foerst var det Bjarne Riis' indroemmelser om, at han var fuld af LOEGN og DOPING, der blev skrevet om. Der blev ikke lagt fingre imellem og snydetampen fik klar besked.


Puha Bjarne - jeg haaber, der er nogen, der henter den troeje i garagen, og jeg haaber B.S Christiansen kommer efter dig...
Jeg bladrede om paa naeste side blot for at blive mindet om katastrofelandskampen loerdag aften.


Puha Povlsen og puha fulderik det var ikke godt!

Desuden har Danmark markeret sig med balladen omkring Ungdomshuset, mens jeg har vaeret her, og folk har heller ikke helt glemt Muhammedkrisen endnu, saa lilleputnationens rygte gaar nedad! En af mine professorer boede i Danmark for 20 aar siden. Hans billede af landet var dog stadig den rene idyl: "Danmark er det fredeligste sted paa jorden. I faar Holland til at virke vildt", mente han.

Ja - men det er snart slut professor!

lørdag den 2. juni 2007

Et globalt fænomen!


Jeg var egentlig på vej ud for at finde en frisør, så jeg kan vende nydelig hjem til Danmark. Men jeg nåede aldrig så langt, før dagen bød på et antropologisk studie i det, jeg nu vil kalde et globalt fænomen: St. Viateur Festival De Rue. Se det lyder jo fransk og fornemt, men er såmænd bare en god, gammel gadefest, som vi kender dem fra provinsen.
Der var tale om skræmmende ligheder; øl og pølser, gøglere og gademusikanter i lange baner. Som for eksempel den peruvianske gademusikant med sit hæslige panfløjte-guitar-tromme-jammer, der aldrig synes at få en ende. Vi kender og hader ham.


Eller hornorkestret af pensionerede tjenestemænd, der klamrer sig til enhver mulighed for at trække i uniform igen. Det skal dog siges, at d'herrer var mere muntre end billedet antyder.


Endelig var der gadefestens bedste indslag. En lokal mand med sit band. De spillede en voldsom god blanding af jødisk, tysk-inspireret rap/rock/jazz. Virkelig en bizar blanding, men det lød godt, og jeg vil prøve at finde cd'en.


En interessant detalje er canadiernes forhold til at drikke øl på gaden. Det er ikke tilladt eller velset, så derfor går de med øldåserne i brune papirposer, så man ikke kan se, det er øl. Det virker bare endnu mere suspekt, og man taenker jo bare "haløj drukmås", hver gang man ser en person drikke af en brun papirpose.
Desuden har der da aldrig vaeret noget maerkeligt ved en fulderik til en gadefest. Han hører med lige så meget som den langhårede, ulidelige, peruvianske, panfløjtemusikant.

De bedste hilsner

Kristian

mandag den 28. maj 2007

Metal til Aab!!!

Der var finalestemning i luften, så det kunne mærkes helt til Canada, da Aab og OB søndag tørnede sammen i sidste runde af superligaen. Begge mandskaber kunne nappe bronzen, så endnu engang måtte jeg lidende sætte mig til computeren for at følge kampen via BT's liveopdatering. Det er cirka lige så ophidsende som at se græsset gro, men hvad kan man gøre??? Jeg har prøvet at følge kampene via netradio, men det fungerer ikke...
Heldigvis vandt Aab kampen 3-1 og Rade Prica blev superligaens topscorer med 19 mål og kåret til årets profil. Hurra, hurra, hurra!!!
Det er pragtfuldt, at Aab igen spiller med om sølvtøjet, når nu familien tæller både folk fra FCK- og FCM-land, der ikke forsømmer muligheden for at minde en om, hvordan det ellers står til i tabellen. I den forbindelse kom vi på Canada Ekspeditionen vist til at råbe op om sølvmedaljer til Aab, da holdet på fornem vis slog de tandløse løver fra FCK. Sølvet gik som bekendt til kræmmermarkedet i Midtjylland. Her fejrede man det søndag ved at tabe 3-0 til bundproppen Esbjerg...

De bedste hilsner

Kristian :)

torsdag den 24. maj 2007

Jeg har vaeret paa tidsrejse med Brad Pitt!

Man gaar sig en stille og rolig tur gennem Montreals gamle bydel og passer sig selv. Pludselig har man vaeret paa en tidsrejse og staar i 40'ernes Paris blandt noble herrer og fornemme damer - hvad sker der???


Det viste sig, at jeg var vadet lige ind i en filmkulisse, hvor de var i gang med at optage en film med Brad Pitt og Cate Blanchett. Den hedder The Curious Case of Benjamin Button og handler om en mand, der aeldes baglaens, saa han bliver yngre og yngre med tiden. Det lyder jo som en gedign B-film, men nu maa vi se.


Der stod jeg saa og gloede paa alt det paastyr, en millionproduktion fra Hollywood skaber. Old Montreal er en af de aeldste bydele i Nordamerika, saa den bliver flittigt brugt, naar der skal laves film i gamle omgivelser.
Men pludselig var der ballade! Paparazzifotograferne havde indfundet sig, saa vagter og andre folk stillede sig op foran dem for at forhindre dem i at tage billeder af stjernerne, (som jeg overhovedet ikke kunne faa oeje paa).
Det var ved at udvikle sig til en bedre slaaskamp, men til sidst valgte paparazzien at give op.
Men hvem fik mon paparazzien paa kornet? Saa kan han laere det! Jeg synes godt, man kan se, han er den snagende, ubehagelige type!


Det er Paramount Pictures, der staar for produktionen, og de skal vist vaere her i en uges tid. Filmen skal forestille at finde sted om vinteren, saa der skal koeres flere tons sne ind i byen, hvor der i dag er knap 30 grader. Her er vinter otte maaneder om aaret, og saa filmer de i om sommeren...

tirsdag den 22. maj 2007

Cup, Cash og Cool Icecream

Jeg har efterhaanden faaet god tid, nu da studierne er overstaaet, og den artikel, jeg skulle skrive til DJH, er af banen. Saa jeg havde laenge set frem til loerdagens FA-cup finale mellem Manchester United og Chelsea paa det nye Wembley!
Snu som jeg er, gik jeg mod de irske pubber, og det lykkedes mig da ogsaa at finde et sted, hvor de viste finalen.


Men som billedet antyder, tiltraekker fodbold ikke i voldsom grad de canadiske maend. End ikke FA-cup finalen! De gider kun ishockey og betaler rask vaek 50.000 for et saesonkort, der giver adgang til Montreal Canadians hjemmekampe. 50.000!!!
Vi blev dog en 8 - 10 stykker som kampen skred frem. Uheldigvis vandt Chelsea jo 1-0, men det var en god kamp.
Fredag opdagede jeg, at der var koncert med et Johnny Cash kopiband, men jeg troede, det var loerdag aften (dagene flyder lidt ud for tiden), og jeg derfor var for sent ude. Saa stor var glaeden, da jeg fandt ud af, det foerst var dagen efter de spillede.
- Hello I'm Johnny Cash, sagde den falske Cash med sin dybe stemme, og saa gav de den ellers gas.


Vi fik alle klassikerne fra Walk the Line til Ring of Fire, og hvis den aegte Johnny Cash ogsaa sang falsk, var det virkelig en god koncert, ellers var det vel paa det jaevne. Den falske June Carter kunne til gengaeld synge!
Ellers nyder jeg sommeren, der har gjort et staerkt comeback efter en uges fravejr (Hahaha - fravejr).


Det kan indimellem vaere svaert at fatte, at her har vaeret -30 grader...

De bedste hilsner

Kristian

lørdag den 19. maj 2007

Den pragtfulde bagel!

Hvis der er en ting, de kan finde ud af her i byen, saa er det at bage bagels. Det er vist en gammel tradition, for Montreals bagels er beroemte i hele Canada. Aftenen foer Mette tog hjem, koerte Justin os ud til et lille bagelbageri midt om natten, hvor vi fik lune, frikbagte bagels. De var helt fantastiske. Justin fortalte, at hans fars kammerat engang var blevet fyret fra stedet, fordi han proevede at stjaele opskriften. Jeg ved ikke, hvad de putter i dem, men det virker! En lun bagel med philadelphia og en kop kaffe - HAPS :)


Og saa til sidste uges quiz. Der var forbavsende faa svar, men det var selvfoelgelig ogsaa svaert. Som I kan se, var det ham selv, der optraadte paa billedet :)

torsdag den 17. maj 2007

Kendte canadiere

I dag skal vi hygge os med kendisser, celebrities, stars! Vi kender dem allesammen, men faktsik er en del af dem, vi maaske gaar og tror er fra U.S.A i virkeligheden fra Canada!!! Her er et udpluk af de stoerste canadiske stars - WAUW:

Brandon - vi glemmer dig aldrig! Taenk at du gik journalistikkens vej ligesom mig ;)

Baldwin - Du er vel efterhaanden lidt afdanket...

Celin Dion - Du er diva og helt igennem irriterende!

Mike Myers - her som Austin Powers, men ogsaa kendt fra Waynes World og Shrek - Thumbs up!

Pamela - du er en afdanket, storbarmet dulle...

Vi slutter af med stil: Leonard Cohen; manden med stemmen - og lige her fra Montreal!

Saa ved I det!

mandag den 14. maj 2007

BABA - Jeg klarede den!

Jeps - saa fik den sidste professor taget sig sammen, og her er saa karaktererne for et semster i Canada: BABA. Vi siger tak...

COURSE GRADE
HIST 253 2006/4 B+
JOUR 316 2006/4 A-
RELI 224 2006/4 B
RELI 319 2006/4 A-

Kan I gaette, hvem det er?


Hvem mon gemmer sig paa dette betagende billede? - Et smukt aftenvue af Montreal fra vandsiden, som Joergen Leth ville have sagt. Vi lader billedet staa et oejeblik...
Ellers har det vaeret en weekend, hvor man aergrede sig over at vaere saa langt vaek. Det foelger jo ligesom med, at man gaar glip af ting og sager, naar man tager vaek. For eksempel er jeg gaaet glip af weekendens elevmoede paa Idraetshoejskolen. Det var en smuuuuule kedeligt at sidde i Montreal i fredags og vide, at de nu allesammen var paa vej til sjov og ballade i Soenderborg. Heldigvis kom jeg direkte igennem til begivenhederne og via en raekke samtaler og hilsner fra en flok "hvide russere" sent fredag aften, fik jeg bekraeftet, at alt var ved det gamle...

Her har vi saa Tim, der studerer medievidenskab og har taget det sidste aar af sin bachelor paa Concordia. Vi er ved at planlaegge en kanotur i en nationalpark nord for Montreal i juni, saa vi kan faa set noget mere af den canadiske natur...
Ja og saa vandt Canada jo verdensmesterskaberne i ishockey over Finland i soendags. Men at doemme paa de afdaempede reaktioner, var det vist mere end selvfoelge end en anledning til festivitas...

De bedste hilsner

Kristian

torsdag den 10. maj 2007

Svedige dage i Montreal


Det Canadiske vejr er extremt!
For under en maaned siden var her snestorm, men nu kravler temperaturen langsomt mod de 30 grader. Det er vanvittigt, men med den vinter, der LIGE er overstaaet, foeler man mildest talt ogsaa, at man har fortjent al den sol og varme, der nu vaelter ned i hovedet paa en. Baade byen og folket her er som forvandlet. Der er fyldt paa cafeernes terrasser, og selv da jeg var nede for at koebe en is ved ellevetiden i gaar aftes, var der stadig fyldt med mennesker paa gaden. De har siddet inde hele vinteren, saa nu bliver de nok ude frem til oktober...

De bedste hilsner

Kristian - nu med klipklapper :)

onsdag den 9. maj 2007

Det skæve Canada

Jeg var jo lige inde paa canadiernes rygetrang i min forrige blog, og det fik mig til at taenke lidt over den meget liberale canadiske tilgang til hash, pot, cannabis, marijuana, og hvad det ellers hedder. Man skal ikke gaa laenge paa gaden, foer den soede duft melder sig, og det er folk i alle aldre og fra alle samfundslag der fyrer sig en fed.
Justin, en af mine venner fra mit fag i journalistik, fortalte, at han var blevet stoppet et par gange af politiet, men de havde bare sagt, at han skulle ryge derhjemme. Det goer han saa, og det samme goer hans far og hans bror.
I 2003 var der en stoerre debat om cannabis i parlamentet, hvor de blev enige om et boedesystem, hvis man blev taget med smaa maengder af marijuana paa gaden. Under debatten sagde den davaerende premierminister Jean Cretien, at han ville proeve at ryge, naar han engang havde forladt embedet.
- Saa vil jeg staa med min joint i den ene haand og med boeden i den anden".
Det var ellers en kommentar, der kunne faa amerikanerne op af stolen. Nu bruger de saa mange milliarder dollars paa at bekaempe ulovlige stoffer, og saa staar den canadiske premiermisnister og siger, at han vil fyre en fed!!!
Men den slags tager de ikke saa serioest i Canada. Hvis man kan drille den meget moralske storebroder mod syd, er det bare et plus...

mandag den 7. maj 2007

Hippiehygge på bjerget

Når foråret og sommeren kommer, samles folk i Montreal hver søndag til "the tam tams" på Mont Royal. Jeg tog derhen for at se, hvad det var for noget dagdriveri. Der var flere tusinde mennesker og mange mærkelige ting at se på.


Jeg tror, det er resultatet, når man bor i et land, hvor det bliver så koldt og sner så meget. Folk har simpelthen brug for at ligge på en græsplæne, og de har åbenbart også brug for at ryge noget græs. Duften af pot var overalt, og stemningen var derefter. Folk stod og slog på tromme i store grupper og dansede rundt - 68 om igen, hver søndag!


Men hvad var nu det? Forholdsvis voksne mennesker, der i deres forårskåde vanvid bankede hinanden i hovedet med papsværd. Ja, ja hvorfor ikke? Når man nu har siddet alene hele vinteren på sit lille, fugtige klubvaerelse og klippet og klistret sig et sværd af gaffatape og pap, så er der altså nogen der skal sables ned, når bøgen springer ud. Man kan vel se det som en cocktail af for meget fritid, for få venner og manglende tiltrækningskraft...


Da jeg efterhånden syntes, jeg havde fået nok af skæve, afdankede, trommespillende hippier, linedansere, gøglere og rollespilsnørder, ville jeg til at hjem, men hvad var nu det: Landmålere??? Jeps - de var overalt??? Men der er jo heller ikke nogen bedre måde at slutte dagen af på. Efter lidt pot, lidt tromme og lidt rollespil, er der nu ikke noget som en god gang landmåling...


De er indimellem lidt sære de canadiere...

lørdag den 5. maj 2007

Stemningsberetning


Jeps - saa blev det tid til at slappe lidt af, nu da studierne i Montreal er overstaaet. Jeg mangler stadig at faa det endelige resultat fra et fag, men de tre oevrige er gaaet fint med karakterer fra B til A-. Paa dansk svarer det vel til mellem 9 og 11 saa det er helt fint, selv om niveaut her er noget lavere end hjemme.
Saa nu er der egentlig kun hovedopgaven tilbage til august, saa er verden blevet en journalist rigere :)

Kristian

Stor glæde over Aab-sejr!


Næ nej FCK - I vinder ikke mesterskabet mod Aab. Tykkeflemmings tropper havde ellers nok sat snuden op efter at tage stikket hjem mod de brave aalborgensere lørdag aften, men nordjyderne besejrede Parken Sport & Entertainment 1-2 paa Flemmings egen græsplæne.
Canada Ekspeditionen fulgte spændt opgøret via BT's liveopdatering, men lad det være sagt med det samme: Det er ikke måden at følge en fodboldkamp på. Desuden var der vist noget galt med opdateringen, for i kampens dønde minutter skulle Michael Silberbauer angiveligt have taget i omegnen af 30 hjørnespark... Om igen BT!
Men resultatet var der intet i vejen med! De tandløse løver måtte endnu engang se sig besejret af Aab, der som det eneste hold, har besejret FCK i denne saeson - endda to gange!
Nu kan københavnerne sandsynligvis tage mesterskabet hjem mod Bundby på onsdag, hvilket bare gør dagens sejr endnu sødere. Spørgsmålet er så bare, om Aab skal have sølv eller bronze? Canada Ekspeditionen tror på sølv...

Nej, du er ikke gaaet forkert...

Canada Ekspeditionens IT-ansvarlige har bare frisket siden lidt op, nu da foraaret og sommeren staar for doeren. Udseendet har aendret sig, men indholdet er stadig det samme, som fans over hele verden elsker og beundrer. De spaendende beretninger fra Canadas land vil fortsaette endnu en maanedstid, foer ekspeditionen vender snuden hjemad 15. juni.

Aendringerne betyder desuden, at der nu skulle vaere fri adgang for alle til at skrive en kommentar til de forskellige indlaeg.

IT-ansvarlig Kristian N. Jakobsen

fredag den 4. maj 2007

Den evige strid

Hvis der er en ting, der kan faa sindene i kog i Canada og isaer her i Quebec, saa er det den evige rivalisering mellem det franske og det engelske.
Saa foeler de franske sig forbigaaet i medierne, saa er der ikke nok engelske ministre i Quebecs regering og bla, bla, bla...
Det der kan binde canadierne sammen er ISHOCKEY. Det er fuldstaendig vanvittigt, saa meget de gaar op i det, paa de her kanter. Det er saa bare rigtig skidt, naar kaptajnen paa det nationale mandskab, Shane Doan, der i oejeblikket deltager ved A-VM i Rusland, bliver beskyldt for at have sagt noget i retning af "fucking french" til en fransk dommer. Selvom de paagaeldende ukvemsord angiveligt skulle vaere faldet for naesten to aar siden, har det faaet sindene i kog helt op paa ministerniveau. Nogle politikere i Ottawa foeler sig forarget, mens andre ikke toer sige fra af frygt for at fornaerme franskmaendene.
Canadaekspeditionen tager handskerne af, og siger det som det er: De franscanadiere er nogle smaa fornaermede froer! Dommeren kunne have smidt ham ud eller brokket sig for to aar siden, men nu er bussen koert. Basta.

fredag den 27. april 2007

Alene hjemme

Trods SAS-personalets strejke lykkedes det Mette at komme helt hjem til Danmark i loebet af fredagen. Eneste ulempe er, at jeg er helt alene hjemme i den lille lejlighed den sidste maaned i Montreal. Det skal man lige vende sig til. Men fortvivl ej - i gaar var jeg ude at spise med en dansk gut, der hedder Tim og nogle af hans venner. Han kommer fra Aarhus og studerer Medievidenskab, saa vi er endda i samme branche. Han bliver her til engang i juli, og vi bor mindre end fem minutter fra hinanden, saa mon ikke der kan blive tid til en oel paa terrassen?
Ellers gaar jeg og venter spaendt paa resultaterne fra de sidste eksaminer, og saa skal der lige skrives en enkelt artikel til DJH, for at de kan se, at jeg kan omsaette det, jeg har laert til journalistik.

De bedste hilsner

Kristian

mandag den 23. april 2007

Den store Toronto tur




Så er foråret endelig kommet til Canada med 20 - 25 grader og høj, dejlig sol! Den første forårsweekend blev brugt i Toronto, hvor vi tog ned fredag morgen. Der er ca. 500 km, så det tog knap syv timer i bus.
Efter vi havde tjekket ind på vores hostel, smukt beliggende mellem et bordel og en pusherrede, begav vi os ud i Toronto, der på mange måder er en mindre udgave af New York. Højdepunktet var helt klart aftenturen op i CN-tover, der med sine 553 meter giver en ret vild udsigt over byen.
Lørdag kørte vi til Niagara Falls, der var mindst lige så flot som udsigten fra CN-tower. Der ruller seks millioner liter vand ud over kanten i sekundet - SPLASH! lige så flot vandfaldene er, lige så forfærdelig er byen Niagara Falls - rent tivoliland og det canadiske svar på Las Vegas. Så var der mere stil over en af Canadas ældste byer, Niagara Town, som vi besøgte på vejen. Den var virkelig hyggelig og flot, og så var der monsterstore kanelsnegle til 1 dollar - HAPS.
Nu er vi tilbage i Montreal, hvor foråret bare bliver bedre og bedre og den sidste eksamen er overstået tirsdag aften. NICE!

fredag den 13. april 2007

Hvornår bliver det forår?

Ja for vi er ærlig talt ved at være lidt i tvivl!
Kalenderen siger april, og april betyder forår. Og alt gik som planlagt. For et par uger siden kunne vi endda gå udenfor uden jakke, men i går faldt der så 10 cm sne, og lige nu sidder jeg på Starbucks og kigger på sjap og sne og vinterklædte fodgængere udenfor vinduet. DET ER BARE IKKE FORÅR!!! Selv canadierne undrer sig over hvad der sker og kalder gårsdagens snestorm "a spring snowstorm". De to ting hører bare ikke sammen. Omvendt skulle man tro, det var sommer, når man ser på nogle af de piger, der går i byen i lårkorte nederdele. Hvad sker der??? Ifølge politiet begyndte sommeren allerede i januar. Det skyldes at bandeopgør allerede har kostet fem unge livet og såret fem andre i byens mindre heldige kvarterer. Bandeopgør hører sommeren til ifølge panserne, så de siger det er sommer i dagens avis. Forvirringen er total, og jeg er forkølet.
Men ellers går det da fint. Vi har lige haft besøg af Mettes bror og søster, og det har været super hyggeligt. Jeg har afleveret to store opgaver onsdag og torsdag og mangler kun en eksamen i Amerikansk Historie. Så det lysner trods alt...

De bedste hilsner

Kristian & Mette

søndag den 1. april 2007

Vi har fået fjernsyn!!!



Jeps - så er der forbindelse til omverdenen fra den lille fuglekasse på 19. etage! Den anden dag kom vi ned i kælderen, og der stod et lille, meget, meget gammelt fjernsynsapparat sammen med nogle gamle køleskabe og kasserede komfurer. Vi tog det lille hjemløse apparat med op, og sørme om det ikke viser CTV, den lokale TV-Station! Så nu kan vi følge med i nyhederne (+ for journalisten) og se halvdårlige krimiserier. Herligt - og så i sort/hvid! Men som I kan se på billedet, er der nærmest tale om et oldtidsfund. Lur mig om der ikke i tidernes morgen har siddet et lille ovalt skilt, der med sirligt svugne bogstaver dannede navnet "Bella". Man kan næsten høre Kaj Holger og Funder glæde sig over det flotte design! Ja og det kan tage hele 12 kanaler, hvis man drejer på skrueknappen. Men vi nøles med CTV. De andre kanaler er franske eller meget uklare, og måske er det grunden til, at en eller anden kyniker har skildt sig af med klenodiet. Tænk det har sikkert både vist murens fald og månelandingen - måske endda mordet på Kennedy... Det emmer simpelthen af nostalgi, og Hvad skal man med fladskærm og farver, når man kan få et fjernsyn med så meget personlighed???



Og så blev Mette impulsklippet den anden dag, da vi var ude og nyde foråret. Vi lader billedet tale for sig selv!



Til sidst har I en lille forsmag på den grafitiblog, der kommer i nærmeste fremtid. Montreal har rigtig meget, virkelig fedt grafiti, så det er blevet Kristian's lille hobby at fotografere det.

De bedste hilsner fra Montreal

Kristian og Mette

tirsdag den 27. marts 2007

Pingviner, valg og fødselsdag!



Så er der nyt fra Canada Ekspeditionen, der nu er halvejs gennem det glade eventyr! Vi starter med vores tur i Biodome - en kæmpestor indendørs "zoologisk have" i stil med Randers Regnskov. Vi så både pingviner, krokodiller, aber, papegøjer og flagermus. Med tasken pakket til den helt store udflugt havde jeg, Mette, bagt pølsehorn til turen til Kristians store begejstring.



Her har I et åh så smukt aftenbillede af Montreals skyline taget fra bjergets top en hyggelig aften i sidste uge. Niiice.

Og så har der været valg i Quebec i går (mandag). Det resulterede i den første mindretalsregering i 128 år med tre store partier i stedet for to. De Liberale (= Venstre i dk) fik 33 procent af stemmerne efterfulgt af valgets store overraskelse ADQ (Action Democratique Quebecois - populistisk, højreorienteret, men ikke så langt ude som Dansk Folkeparti) med 31 procent og til sidst taberne PQ (Parti Quebecois selvstyre) med 28 procent. PQs leder, den homoseksuelle, kokainsniffende Andre Boisclair spås ikke nogen stor fremtid i canadisk politik efter partiet er gået fra 50 til 28 procent. De sidste 8 procent gik til den yderste venstrefløj. Hvad betyder alt det så?
Quebec er gået til højre i en borgerlig/ konservativ retning, hvilket har stor betydning landsdækkende fordi Quebec med sine 7.650.000 indbyggere er den klart største provins i Canada. Enkelte analytikere antyder, at det kan medføre valg i hele Canada indenfor ganske få uger, da den siddende canadiske regering også er borgerlig og opfatter valget som en klar sejr. Så ved I det!

Til sidst kipper vi med flaget og siger tillykke til Jakob (Mettes lillebror), der fylder 20 år i dag (onsdag). Hip hip hurraaaaa!!!

De bedste hilsner

Mette og Kristian :)

mandag den 19. marts 2007