Skibilleder

En weekend paa toppen!

Weekendens skitur til St. Anne var en stor succes! Det lille bjerg ligger nord for Quebec city, fire timers koersel fra Montreal. Vi ankom fredag aften og blev fordelt i nogle meget laekre hytter. Jeg boede sammen med Sandrine og Oliver (det oeverste billede), der begge er fra det sydlige Frankrig. Edwin (fyrem med blaa troeje og munden fuld af burger), der stod for turen, doebte mig ret hurtigt Denmark, og det er saa mit nye navn. Han var en meget sjov fyr, og i det hele taget var det sjove folk, der var med. Vi var kun syv fra Concordia University, og det gjorde det nemt at laere folk at kende. Vejret var rigtig godt hele weekenden med hoej sol og minus 10 - 15 grader. Skisportsstedet mindede meget om norske skisportssteder bare med laengere og bedre pister. Der var god sne og alt fra groenne til kulsorte pister. Franskmaendene blev ved at fremhaeve Alperne som det ypperligste, og de har maaske nok ret, men for en mand fra det flade Danmark, var St. Anne super laekkert! Saa jeg spaendte snowboardet paa foedderne og droenede ned ad pisterne, hvilket et blaat maeke og en del oemme muskler beviser. Saa baade skimaessigt og socialt var det en rigtig fed tur! Det var ogsaa godt med en weekend af de sjovere efter de foerste uger, hvor boeger og administrativt haloej har fyldt en del. Hele turen til Canada giver virkelig mening, naar man suser ned af pisterne i hoej sol kun for at stoppe, naar man faar lyst til en burger og en cola!!!
Flere billeder foelger...

Vidunderligt badekar

Det skal jo ikke handle om massemord og psykopater alt sammen. Saa i dag vil jeg vaere lidt filosofisk omkring mit badekar.
Det er intet mindre end pragtfuldt at bo med badekar igen! Vi havde jo et, da jeg boede i Stoevring som barn, men det er efterhaanden 15 aar siden.
Saa glaeden var stor ved gensynet!!!
Det er herligt at ligge i bloed efter en lang dag med langhaarede underviseres teorier og ideer, og saa er det specielt skoent i et land, hvor - 25 grader ikke er unormalt. Efter et kvarter i varmt vand og saebeskum er man helt normal igen...
Men ikke nok med at jeg har badekar. Der er swimmingpool for bygningens beboere i penthouseetagen. Det ser helt fint ud, men jeg har ikke vaeret i endnu. Saa det indre badedyr har rig mulighed for udfoldelse her i Montreal! Rap rap...

Dramatisk retssag om massemord

I dag begyndte en ganske udsaedvanlig retssag paa en meget uhyggelig baggrund her i Canada.
Det drejer sig om en mand, der er anklaget for mindst 26 kvindemord mellem 1997 og 2002.
Vi har talt en del om sagen i mit fag om Lov & Eik i Journalistik, og da I maaske ogsaa kommer til at hoere om sagen i Danmark, kan journalisten ikke lade vaere med at skrive lidt.
Paa grund af lovgivningen i Canada er det begraenset, hvad pressen her kan skrive om sagen nu, da den er i gang, fordi de ikke maa paavirke sagens udfald. En meget maerkelig lov, hvilket min underviser ogsaa har paapeget.
Den anklagede Robert Pickton, der blev anholdt i 2002, har angiveligt slaaet kvinderne (der alle var prostituerede) ihjel og fodret sine grise med ligene. Derfor har det vaeret ekstremt vanskeligt for anklageren at loefte bevisbyrden. De har kun vaeret i stand til at finde DNA-spor (ikke mindre end 150.000), der matcher de forsvundne kvinder paa Picktons grissefarm i naeheden af Vancouver. Men det beviser ikke, at han har gjort det, saa udfaldet af sagen er svaert at forudsige, (hvilket pressen heller ikke maa pga. af lovgivningen).
Der er indkaldt 240 vidner, og sagen spaas at blive den laengste i canadisk retshistorie. De makabre omstaendighedder og de mange ofre har tiltrukket over 300 pressefolk, der foelger sagen i den kommende tid.
Hvis Robert Picton kendes skyldig, maa Canada siges at have faaet en Peter Lundin i svaervaegtsklassen!

Her er mit universitet

Her har I et billede af en del af universitetet.

Til venstre er hovedbygningen der huser administration og undervisningslokaler. I legohuset til hoejre ligger biblioteket, hvor jeg sidder og skriver det her. Der er ogsaa laesesalen, hvor jeg har brugt en del tid paa det sidste.

Det mest interessante er det, I ikke kan se! (Saadan er det jo tit). De biler, der holder for roedt, vil, naar der bliver groent, koere lige hen forbi, hvor jeg bor 100 meter henne ad boulevarden, der hedder "de Maisonneuve". Billedet er desuden taget lige udenfor en lille cafe, hvor jeg tit faar en sandwich og en kop kaffe.

Universitetet har en del andre bygninger i omraadet plus et campus uden for byen, hvor der koerer gratis busser ud. Den opmaerksomme laeser vil utvivlsomt have lagt maerke til de minimale arkitektoniske evner, der er lagt i konstruktionen af disse bygninger. Korrekt! Det er ikke smukt, men indholdet er superduper og undervisningen god. Det skal dog paapeges, at der er bygget og bygges meget flottere uni-bygninger lige henne om hjoernet.

Saa er jeg flyttet ind!

Der har vaeret stille paa bloggen et par dage, og det skyldes travlhed!
Mandag fik jeg mit nye VISAkort, og det er brugt flittigt siden.
Tirsdag fik jeg endelig min lejlighed. Den er virkelig laekker, og jeg glaeder mig, til jeg faar et digitalkamera, saa jeg kan tage nogle billeder til jer. Udsigten er ret god paa 19. etage!

Wong og hendes worker
Bygningsbestyrerinden er en lille asiatisk dame der hedder Grace Wong. Egentlig lejer de kun ud for minimum et aar, men hun syntes aabenbart at jeg var saa rar at hun ville goere en undtagelse. Hun har ogsaa skaffet mig nogle moebler fra andre lejligheder i bygningen, hvor folk har ladet noget staa, da de flyttede.
"You are big boy - you can take it" som lille Wong sagde, da jeg slaebte stol og bord op.
"I have worker who can help with computertable" fortsatte hun og hentede sin worker - en fyr paa min alder, som aabenbart ikke hed andet end "my worker" - ogsaa naar han hoerte det. Jeg kiggede paa " my worker", og han kiggede paa mig og grinte af Wong, naar hun ikke saa det.
Men hun er meget flink. Isaer nu hvor hun kan se, at jeg kan betale.

Den lykkelig flyttemand
Saa afsted efter sengen. Jeg fik et lille flyttefirma til at hente den sammen med mig. Flyttemanden var fra Rumaenien, saa vi fik en lang snak om RIGTIG fodbold og om at europaeisk oel var bedre end canadisk og amerikansk. Han var flygtet var Ceausescus diktatur og endt i Canada for fem aar siden.
"For me Canada is a miracle", sagde han og forklarede, hvor glad han var for landet. Han havde lige vaeret til en proeve og faat Canadisk statsborgerskab for et par uger siden. Han var vild med det multikulturelle samfund, som Canada er.
Her er saa mange forskellige mennesker fra hele verden, og det giver simpelthen ingen mening at begynde at pege fingre af andre paa grund af hudfarve eller religion, for stort set alle er immigranter paa en eller anden maade. Det forklarede lederen af universitetets journalistiske afdeling, Mike Gasher, da jeg var til moede med ham i gaar. Han havde en svoger i Tommerup paa Fyn, viste det sig. Saa snakkede vi lidt om Fyn og dansk moebeldesign og vejret, og det var saa det. Men det er nok godt nok lige at have hilst paa manden, hvis man faar brug for hjaelp.

Canadiske venner
Mandag moedte jeg en dansk pige, der ogsaa har et fag om Islam. Hun er fra RUC og har laest her siden sidste sommer. Hun havde bemaerket min accent, og det var da ret godt lige at tale dansk igen. Men vores underviser har ogsaa boet i Danmark en gang og taler lidt dansk, saa han advarede os om at sladre, for han forstod det godt, sagde han med et stort smil.
Tirsdag talte jeg med en gut, jeg har amerikansk historie sammen med. Han er vaeldig flink, og vi gik ud og spiste efter timen. Alex, som han hedder, er fransk-canadier og mener stadig - som mange andre - at Quebec skal loesrive sig. De stemte om det i 1995, og det var kun med en procents flertal, at loesrivelsen ikke blev til noget. Siden har der vist vaeret stille om det.
Torsdag kom jeg til at tale med to fyre fra mit journalistfag. Det viste sig, at de havde vaeret i Danmark paa udveksling paa Journalisthoejskolen. De var helt vilde med skolen og Aarhus, saa vi talte laenge, og de tog mig med i biografen. Bagefter fik jeg en rundvisning af Justein og Jean, som de hedder. Vi var oppe paa Mont Royal og se ud over Montreal oplyst i vintermoerket. Det var superflot! De er et par sjove gutter, og de koerte ogsaa forbi et sted, hvor man kan faa "Breakfast and striptease". Maekeligt koncept!!! Eller som de sagde "good food and naugsty women". De sagde ogsaa, at der skulle man ikke gaa ind.
Til sidst skal jeg retfaerdigvis bemaerke, at Montreal Canadiens (ishockeyholdet) vandt i gaar. Det var tiltraengt og gjorde folk i byen meget glade, saa vi fik et par oel under og efter kampen.

Ishockey er den helt store sport i Canada. Billedet er fra det lokale stadion Bell Centre med plads til 22.000 siddende tilskuere. Der er udsolgt resten af saesonen. Til sammenligning tager Aalborg Skoejtehal snildt 2.075, heraf 190 siddende... Forleden var jeg ude at gaa en tur og kom til at gaa derind uden at vide, hvad det var (troede, der maaske var en internetcafe, fordi stedet er opkaldt efter Bell, et canadisk telefonselskab). Selv om der ingen tilskuere var, var det alligevel fascinerende pludselig at staa i den KAEMPE ARENA. Jeg spurgte nogle maend om stedet og stoerelsen, og de fortalte mig om det, men kunne da ikke forstaa, hvordan jeg var kommet ind. Da jeg sagde, at jeg var gaaet ind af doeren, kiggede de undrende paa mig. Det var vist ikke meningen, at man bare skulle kunne gaa ind uden videre i disse terrortider. Men jeg sagde paent farvel og gik igen.
Det lokale hold Montreal Canadians er elendige. De har tabt alle kampe, i den tid jeg har vaeret her. Jeg tror det er et traume for de lokale, saa jeg siger ikke noget...

Jeg har koebt en fiiiiiiin seng. Eller det vil sige to madrasser. En boxmadras og en springmadras der tilsammen og med mit nye sengetoej vil give mange gode droemme! Jeg koebte hele baduljen for 80$ ca. 400 kr. af en flinker mand.
Saa nu skal den bare hentes (og betales), naar lejligheden er paa plads.
Tjuhej hvor det gaar!

Konspirationsteori

Efter en uge med en del besvaer slog det mig i dag, at det maaske slet ikke var tilfaeldigt. For der er sket mange underlige ting! Se bare listen her:
- Forsinket i lufthavnen
- VISAkort spaeret
- Telefon spaeret
- Kaffeautomaten paa hotellet fik ledningen klippet over
- Alarmen gik, da jeg gik ud af to butikker, saa jeg maatte aabne min taske for at bevise min uskyld
- Lynlaasen i min jakke er gaaet i stykker, lige som vinteren for alvor har sat ind og begravet byen i sne

Tilfaeldigheder - jeg tror det naeppe!

Her har I saa Montreal. Billedet er vist fra en anden aarstid, men det siger da lidt om beliggenheden taet ved vandet og med Mount Royal, som byen er opkaldt efter i baggrunden. Ikke noget imponerende bjerg med sine 234 m. Men som dansker skal man nok ikke komme for godt i gang med Himmelbjerget (Skymountain!!!)in mente.

Jeg bor lige til venstre for skyline.

Nordea - goer det UMULIGT!!!

Saa stoppede festen. Eller det vil sige, Nordea stoppede festen. Alt gik ellers fremragende fra dag et. Folk var venlige, mine fag var spaendende, og jeg havde lige fundet en lille laekker lejlighed paa 19. etage taet paa universitetet. Men saa ringede telefonen.
Det var Nordea, der mente, at mit VISA-kort maaske var blevet kopieret, saa de spaerede det for en sikkerheds skyld. Der var ikke haevet nogen penge, men de spaerede det lige alligevel...
Saa tirsdag stod jeg i Montreal uden kreditkort og uden mulighed for at leje lejlighed, koebe boeger eller betale for de mange andre ting, der bare skal ordnes, naar man kommer til et nyt land.
Nu ser det heldigvis ud til, at mit nye VISA-kort kommer tirsdag, og jeg har en aftale med kineserdamen, der er en slags vicevaert i den bygning, hvor lejligheden ligger om at leje den. Saa det lysner!
Jeg havde heldigvis haevet 500 $ i Kastrup, saa jeg sultede ikke, og siden fik jeg ogsaa et lille laan i ISO (ikke supermarkedet, men International Student Organisation), saa jeg kunne koebe boeger og komme i gang.
Jeg har fire fag:
- Introduction to Islam
- Modern Islam
- The American History since 1877
- Law & Ethics in print journalism
Det er superspaendende fag allesammen, og jeg foeler virkelig, at jeg laerer meget.
Der skal laeses en del og skrives nogle opgaver, men det er overkommeligt - tror jeg...
Det blev ogsaa ugen, hvor vi naede ned paa -15. Ret koldt. Saa kom der sne. Saa smeltede sneen, og i dag er der flot blaa himmel, solskin og mild frost. Slet ikke tosset. Men de undrer sig meget over den varme vinter - ligesom i Europa.
Det var alt for nu - fortsaettelse foelger.

Kristian

Canada Ekspeditionen '07

Så er Canada Ekspeditionen '07 skudt i gang.
Her vil jeg de kommende måneder blogge om løjerne i det canadiske, hvor jeg bor frem til midten af juni.

Det bliver knald på - så hold øje med siden http://krisicanada.blogspot.dk

Kristian :)

Rejsebrev

Montreal 08.01.2007

Det gik smertefrit fra Kobenhavn til London, og ventetiden i Heathrow gik ogsaa fint med Jorgen Leths Uperfekte Menneske.
Det forste tegn paa at min rejse til Canada ikke ville gaa helt som planlagt viste sig lige foer hjulene paa Air Canada flyet slap jorden.
Kvinden til venstre for mig gjorde korsets tegn, og egentlig var det jo ganske betryggende at have en ved sin side, der havde herren paa sin, taenkte jeg. Men det fik vi nok slet ikke brug for. Canadierne er professionelle folk, saa det skulle nok gaa, ressonerede jeg, lige foer kvinden i saedet foran mig lagde saedet tilbage!!! Chok - hun var kaempestor og ryglaenet kom faretruende naer mit spinkle korpus, foer det stoppede. Hver gang kyklopen foran gjorde en bevaegelse, truede det arme ryglaen med at give efter, og hvem skulle saa tage fra - MIG!!!
Saledes placeret med doden lurende lige foran mig, sad jeg otte stive timer til Ottawa. Men mad var der nok af, og den var da udmaerket, selvom boffen smagte som forloren skildpadde, brodet vare toert og smoeret usaltet. Nu har man ikke meget andet at lave, saa vi aad os tvaers over Atlanterhavet - ikke mindst kyklopen - og ankom planmaessigt til Ottawa kl. 17.00 lokal tid.
Masser af tid til at naa naeste fly. Troede jeg.
For de professionelle canadiere ville ikke lukke undertegnede ind i deres aah saa skonne land uden videre. Forst efter et meget grundigt tjek, hvor den ellers flinke graensebetjent spurgte mig om de samme sporgsmaal 1000 gange, fik jeg lov at gaa videre bare for at mode en doer, der lukkede lige for naesen af mig. Der stod jeg saa. Flyet kl. 18.00 til Montreal var forlaengst floejet, men man sagde, at jeg bare kunne tage det naeste. Saa jeg proevede at abne doren, og nu kan jeg saa prale af at have sat alarmen i gang i Ottawas Internationale lufthavn. Nu bliver du nok skudt eller smidt i kasjotten, taenkte jeg. Men skete der? - ikke en skid!!!
Saa abnede doren, og jeg kunne gaa videre til tjek inn paa naeste fly til Montreal.
Og nu tager ekspeditionen for alvor fart. For efter at have ventet to timer kom jeg endelig ud til dagens sidste fly, og hvad stod der der lige foran mine ojne??? - En PROPELMASKINE!!!
Hvad er en ekspedition uden en propelmaskine??? Ikke meget - saa jeg var ellevild og hoppede ind sammen med de seks andre passagerer. Den gaeve stuart henvendte sig pludselig til mig, fordi jeg sad ved nodudgangen - og vel fordi han kunne se, at jeg var opgaven voksen - og instruerede mig i, hvordan jeg skulle trakke i et haandtag, smide vinduet ud og selv hoppe ud, hvis der skete noget under vejs. Eller som han sagde: pull - through - go! Og saa floj vi til Montreal og fik en kop sur kaffe paa vejen og det oplyste Montreal i natten med en super flot skyline som rejsens sidte hoejdepunkt.

Venlig hilsen

Ekspeditionsleder Kristian Jakobsen