Alene hjemme

Trods SAS-personalets strejke lykkedes det Mette at komme helt hjem til Danmark i loebet af fredagen. Eneste ulempe er, at jeg er helt alene hjemme i den lille lejlighed den sidste maaned i Montreal. Det skal man lige vende sig til. Men fortvivl ej - i gaar var jeg ude at spise med en dansk gut, der hedder Tim og nogle af hans venner. Han kommer fra Aarhus og studerer Medievidenskab, saa vi er endda i samme branche. Han bliver her til engang i juli, og vi bor mindre end fem minutter fra hinanden, saa mon ikke der kan blive tid til en oel paa terrassen?
Ellers gaar jeg og venter spaendt paa resultaterne fra de sidste eksaminer, og saa skal der lige skrives en enkelt artikel til DJH, for at de kan se, at jeg kan omsaette det, jeg har laert til journalistik.

De bedste hilsner

Kristian

Den store Toronto tur

Så er foråret endelig kommet til Canada med 20 - 25 grader og høj, dejlig sol! Den første forårsweekend blev brugt i Toronto, hvor vi tog ned fredag morgen. Der er ca. 500 km, så det tog knap syv timer i bus.
Efter vi havde tjekket ind på vores hostel, smukt beliggende mellem et bordel og en pusherrede, begav vi os ud i Toronto, der på mange måder er en mindre udgave af New York. Højdepunktet var helt klart aftenturen op i CN-tover, der med sine 553 meter giver en ret vild udsigt over byen.
Lørdag kørte vi til Niagara Falls, der var mindst lige så flot som udsigten fra CN-tower. Der ruller seks millioner liter vand ud over kanten i sekundet - SPLASH! lige så flot vandfaldene er, lige så forfærdelig er byen Niagara Falls - rent tivoliland og det canadiske svar på Las Vegas. Så var der mere stil over en af Canadas ældste byer, Niagara Town, som vi besøgte på vejen. Den var virkelig hyggelig og flot, og så var der monsterstore kanelsnegle til 1 dollar - HAPS.
Nu er vi tilbage i Montreal, hvor foråret bare bliver bedre og bedre og den sidste eksamen er overstået tirsdag aften. NICE!

Hvornår bliver det forår?

Ja for vi er ærlig talt ved at være lidt i tvivl!
Kalenderen siger april, og april betyder forår. Og alt gik som planlagt. For et par uger siden kunne vi endda gå udenfor uden jakke, men i går faldt der så 10 cm sne, og lige nu sidder jeg på Starbucks og kigger på sjap og sne og vinterklædte fodgængere udenfor vinduet. DET ER BARE IKKE FORÅR!!! Selv canadierne undrer sig over hvad der sker og kalder gårsdagens snestorm "a spring snowstorm". De to ting hører bare ikke sammen. Omvendt skulle man tro, det var sommer, når man ser på nogle af de piger, der går i byen i lårkorte nederdele. Hvad sker der??? Ifølge politiet begyndte sommeren allerede i januar. Det skyldes at bandeopgør allerede har kostet fem unge livet og såret fem andre i byens mindre heldige kvarterer. Bandeopgør hører sommeren til ifølge panserne, så de siger det er sommer i dagens avis. Forvirringen er total, og jeg er forkølet.
Men ellers går det da fint. Vi har lige haft besøg af Mettes bror og søster, og det har været super hyggeligt. Jeg har afleveret to store opgaver onsdag og torsdag og mangler kun en eksamen i Amerikansk Historie. Så det lysner trods alt...

De bedste hilsner

Kristian & Mette

Vi har fået fjernsyn!!!

Jeps - så er der forbindelse til omverdenen fra den lille fuglekasse på 19. etage! Den anden dag kom vi ned i kælderen, og der stod et lille, meget, meget gammelt fjernsynsapparat sammen med nogle gamle køleskabe og kasserede komfurer. Vi tog det lille hjemløse apparat med op, og sørme om det ikke viser CTV, den lokale TV-Station! Så nu kan vi følge med i nyhederne (+ for journalisten) og se halvdårlige krimiserier. Herligt - og så i sort/hvid! Men som I kan se på billedet, er der nærmest tale om et oldtidsfund. Lur mig om der ikke i tidernes morgen har siddet et lille ovalt skilt, der med sirligt svugne bogstaver dannede navnet "Bella". Man kan næsten høre Kaj Holger og Funder glæde sig over det flotte design! Ja og det kan tage hele 12 kanaler, hvis man drejer på skrueknappen. Men vi nøles med CTV. De andre kanaler er franske eller meget uklare, og måske er det grunden til, at en eller anden kyniker har skildt sig af med klenodiet. Tænk det har sikkert både vist murens fald og månelandingen - måske endda mordet på Kennedy... Det emmer simpelthen af nostalgi, og Hvad skal man med fladskærm og farver, når man kan få et fjernsyn med så meget personlighed???



Og så blev Mette impulsklippet den anden dag, da vi var ude og nyde foråret. Vi lader billedet tale for sig selv!



Til sidst har I en lille forsmag på den grafitiblog, der kommer i nærmeste fremtid. Montreal har rigtig meget, virkelig fedt grafiti, så det er blevet Kristian's lille hobby at fotografere det.

De bedste hilsner fra Montreal

Kristian og Mette