Ekspeditionen er slut

Efter et halvt års eventyr er Canada Ekspeditionen nu vendt tilbage til Danmark og Århus. Men trofaste læsere har påpeget, at bloggen slutter en smule dramatisk med gangstere i gaden, så her er en mere blid afrunding. Det har været en fantastisk tid i Canada både med hensyn til studiet og de mange oplevelser, turen har budt på. Mette og jeg har taget cirka en million billeder. Her er kun plads til nogle få, men de skulle gerne give et godt indtryk af ekspeditionen:


Det lille ord "sne" sammenfatter ganske godt de første måneder i Montreal. Først kunne ingen forstå, hvor det blev af, men så kom det...


Heldigvis fik man jo selskab :)


Der var flere udflugter rundt omkring i Nordamerika, men turen til New York var toppen! Så var der også skituren og turen til Toronto.


Et af Montreals varemærker...


St. Patricks Day (+ weekend) var en værre røverhistorie!


En bagel med kaffe - endnu et varemærke!


Justin og Shaugn (tv) - Fine gutter!


Og til sidst blev det endda sommer...


Kan man ønske sig en bedre rooomie? Næppe! Pragtfuldt at være hjemme igen :)

Gangstere i gaden!

Jeg laa og sov godt og trygt, da der pludselig blev raabt og skreget nede paa gaden. Det goer der jaevnligt, og klokken var lidt i tre, saa jeg blev liggende, men det blev ved, saa til sidst maatte jeg op og ud paa altanen for at se, hvad der var lods.
Og tak skal du have; nede paa gaden holdt ni politibiler omkring en stor hvid Ford firehjulstraekker (den roede pil), og to maend laa paa asfalten i haandjern! Snart var ogsaa pressen til stede med snurrende kameraer - drama, drama!!!
I dag var historien saa i nyhederne, hvor de sagde, at det var fire bandemedlemmer, der var blevet stoppet, og politiet havde fundet vaaben og stoffer i den hvide firehjulstraekker. Det er grove loejer!!!

Sidste omgang

Efter fem en halv maaned i Montreal er det ved at vaere slut. Jeg er saa smaat begyndt at rydde op, smide ud og faa pakket sammen. Jeg ved, det er en kliche, men jeg glaeder mig godt nok til at sidde i et dansk koekken og spise rugbroed med makrel og leverpostej - uha det bliver godt!!!
Jeg naaede lige at faa Formel 1 Grand Prixet med, og det var lidt af en oplevelse. Jeg var for naerig til at betale for at komme ind og se selve loebet - 400 kr. for noget man ser bedre paa tv, nej tak - men der var ogsaa rigeligt at se paa udenfor. Det er faktisk imponerende, hvordan de kan faa en begivenhed, der grundlaeggende varer knap to timer soendag eftermiddag, til at straekke fire dage fra torsdag morgen til soendag aften. Men det kan de. Jeg har aldrig set saa mange mennesker i byen som loerdag aften. De var OVERALT, og der var fest OVERALT. Flere gader var spaeret af, saa barerne kunne flytte udendoers, hvor der ogsaa var flere gratis koncerter. Jeg skulle moedes med Tim og nogle han kender, men jeg fandt dem aldrig i maengden, saa jeg endte med at gaa rundt og se paa alt virakken og drikke en oel indimellem. Der kommer ca. 300.000 mennesker til byen, og de laegger i omegnen af 80 millioner dollars i loebet af weekenden, saa det er ikke saa maerkeligt, at de er glade for Formel 1 her i byen. Men nu da det er slut, er det ogsaa helt rart at kunne gaa paa gaden uden tusind mennesker omkrig en.

De bedste hilsner

Kristian

Danmark markerer sig!

...Men ikke for det gode.
Den danske idraetsverden goer sig uheldigt bemaerket for tiden i en grad, saa der soendag var indtil flere artikler i min LOKALE avis - The Montreal Gazette - med danskere i spalterne.


Foerst var det Bjarne Riis' indroemmelser om, at han var fuld af LOEGN og DOPING, der blev skrevet om. Der blev ikke lagt fingre imellem og snydetampen fik klar besked.


Puha Bjarne - jeg haaber, der er nogen, der henter den troeje i garagen, og jeg haaber B.S Christiansen kommer efter dig...
Jeg bladrede om paa naeste side blot for at blive mindet om katastrofelandskampen loerdag aften.


Puha Povlsen og puha fulderik det var ikke godt!

Desuden har Danmark markeret sig med balladen omkring Ungdomshuset, mens jeg har vaeret her, og folk har heller ikke helt glemt Muhammedkrisen endnu, saa lilleputnationens rygte gaar nedad! En af mine professorer boede i Danmark for 20 aar siden. Hans billede af landet var dog stadig den rene idyl: "Danmark er det fredeligste sted paa jorden. I faar Holland til at virke vildt", mente han.

Ja - men det er snart slut professor!

Et globalt fænomen!

Jeg var egentlig på vej ud for at finde en frisør, så jeg kan vende nydelig hjem til Danmark. Men jeg nåede aldrig så langt, før dagen bød på et antropologisk studie i det, jeg nu vil kalde et globalt fænomen: St. Viateur Festival De Rue. Se det lyder jo fransk og fornemt, men er såmænd bare en god, gammel gadefest, som vi kender dem fra provinsen.
Der var tale om skræmmende ligheder; øl og pølser, gøglere og gademusikanter i lange baner. Som for eksempel den peruvianske gademusikant med sit hæslige panfløjte-guitar-tromme-jammer, der aldrig synes at få en ende. Vi kender og hader ham.


Eller hornorkestret af pensionerede tjenestemænd, der klamrer sig til enhver mulighed for at trække i uniform igen. Det skal dog siges, at d'herrer var mere muntre end billedet antyder.


Endelig var der gadefestens bedste indslag. En lokal mand med sit band. De spillede en voldsom god blanding af jødisk, tysk-inspireret rap/rock/jazz. Virkelig en bizar blanding, men det lød godt, og jeg vil prøve at finde cd'en.


En interessant detalje er canadiernes forhold til at drikke øl på gaden. Det er ikke tilladt eller velset, så derfor går de med øldåserne i brune papirposer, så man ikke kan se, det er øl. Det virker bare endnu mere suspekt, og man taenker jo bare "haløj drukmås", hver gang man ser en person drikke af en brun papirpose.
Desuden har der da aldrig vaeret noget maerkeligt ved en fulderik til en gadefest. Han hører med lige så meget som den langhårede, ulidelige, peruvianske, panfløjtemusikant.

De bedste hilsner

Kristian