Saa er jeg flyttet ind!

Der har vaeret stille paa bloggen et par dage, og det skyldes travlhed!
Mandag fik jeg mit nye VISAkort, og det er brugt flittigt siden.
Tirsdag fik jeg endelig min lejlighed. Den er virkelig laekker, og jeg glaeder mig, til jeg faar et digitalkamera, saa jeg kan tage nogle billeder til jer. Udsigten er ret god paa 19. etage!

Wong og hendes worker
Bygningsbestyrerinden er en lille asiatisk dame der hedder Grace Wong. Egentlig lejer de kun ud for minimum et aar, men hun syntes aabenbart at jeg var saa rar at hun ville goere en undtagelse. Hun har ogsaa skaffet mig nogle moebler fra andre lejligheder i bygningen, hvor folk har ladet noget staa, da de flyttede.
"You are big boy - you can take it" som lille Wong sagde, da jeg slaebte stol og bord op.
"I have worker who can help with computertable" fortsatte hun og hentede sin worker - en fyr paa min alder, som aabenbart ikke hed andet end "my worker" - ogsaa naar han hoerte det. Jeg kiggede paa " my worker", og han kiggede paa mig og grinte af Wong, naar hun ikke saa det.
Men hun er meget flink. Isaer nu hvor hun kan se, at jeg kan betale.

Den lykkelig flyttemand
Saa afsted efter sengen. Jeg fik et lille flyttefirma til at hente den sammen med mig. Flyttemanden var fra Rumaenien, saa vi fik en lang snak om RIGTIG fodbold og om at europaeisk oel var bedre end canadisk og amerikansk. Han var flygtet var Ceausescus diktatur og endt i Canada for fem aar siden.
"For me Canada is a miracle", sagde han og forklarede, hvor glad han var for landet. Han havde lige vaeret til en proeve og faat Canadisk statsborgerskab for et par uger siden. Han var vild med det multikulturelle samfund, som Canada er.
Her er saa mange forskellige mennesker fra hele verden, og det giver simpelthen ingen mening at begynde at pege fingre af andre paa grund af hudfarve eller religion, for stort set alle er immigranter paa en eller anden maade. Det forklarede lederen af universitetets journalistiske afdeling, Mike Gasher, da jeg var til moede med ham i gaar. Han havde en svoger i Tommerup paa Fyn, viste det sig. Saa snakkede vi lidt om Fyn og dansk moebeldesign og vejret, og det var saa det. Men det er nok godt nok lige at have hilst paa manden, hvis man faar brug for hjaelp.

Canadiske venner
Mandag moedte jeg en dansk pige, der ogsaa har et fag om Islam. Hun er fra RUC og har laest her siden sidste sommer. Hun havde bemaerket min accent, og det var da ret godt lige at tale dansk igen. Men vores underviser har ogsaa boet i Danmark en gang og taler lidt dansk, saa han advarede os om at sladre, for han forstod det godt, sagde han med et stort smil.
Tirsdag talte jeg med en gut, jeg har amerikansk historie sammen med. Han er vaeldig flink, og vi gik ud og spiste efter timen. Alex, som han hedder, er fransk-canadier og mener stadig - som mange andre - at Quebec skal loesrive sig. De stemte om det i 1995, og det var kun med en procents flertal, at loesrivelsen ikke blev til noget. Siden har der vist vaeret stille om det.
Torsdag kom jeg til at tale med to fyre fra mit journalistfag. Det viste sig, at de havde vaeret i Danmark paa udveksling paa Journalisthoejskolen. De var helt vilde med skolen og Aarhus, saa vi talte laenge, og de tog mig med i biografen. Bagefter fik jeg en rundvisning af Justein og Jean, som de hedder. Vi var oppe paa Mont Royal og se ud over Montreal oplyst i vintermoerket. Det var superflot! De er et par sjove gutter, og de koerte ogsaa forbi et sted, hvor man kan faa "Breakfast and striptease". Maekeligt koncept!!! Eller som de sagde "good food and naugsty women". De sagde ogsaa, at der skulle man ikke gaa ind.
Til sidst skal jeg retfaerdigvis bemaerke, at Montreal Canadiens (ishockeyholdet) vandt i gaar. Det var tiltraengt og gjorde folk i byen meget glade, saa vi fik et par oel under og efter kampen.