Den 14. februar er dagen, hvor kærestepar gør hinanden opmærksom på at de er kærester, hvis de skulle have glemt det...
I lidt over en måned har butikkerne her bugnet med alskens lyserødt: Hjerter, chokolade, bamser, blomster osv.
Vi ville også være med på spøgen, så vi havde planlagt romantisk skøjteløb og måske en tur i hestevogn gennem den gamle bydel. Men, men, men så blev der snestorm, så alt i dag er hvidt og flot.
Snestormen betød, at vi måtte lægge planerne om. Det endte så med, at årets mest romatiske aften bestod af fadøl og bowling efter et slag romantisk Uno i stearinlysets skær. Wauw!
Det var rigtig sjovt og lidt af en disco-bowling-bar med musik og lysshow vi endte i.
Kristian vandt i Uno, mens billederne taler for sig selv med hensyn til vinderen af bowlingdysten...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar